S og SF`s gylle ønsker holder ikke

Der kan ikke advares nok mod S og SFs planer om at bruge gyllen til energi, og slet ikke med samfundet som sponsor.

Kan en sådan energiproduktion løbe rundt på almindelige markedsvilkår, er det fint, men som samfundsinvestering er det en dødssejler med uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet og dyrevelfærden.

• Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100 – 200 millioner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Naturen er løsningen
Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste 50-100 år kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som kan levere rigtig bæredygtig energi – og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

S og SFs plan er ikke gennemtænkt og gør kun ondt værre og er Barmarksværker om igen.

Energistyrelsen skriver herom:

Energistyrelsen 3.2.2 Barmarksværker “Fra starten af 90’erne blev der i flere store landsbyer etableret fjernvarme fra nyetablerede værker. Langt de fleste af disse værker producerede også el. Ved at samproducere el og varme blev der sparet brændsel, hvilket var mere miljøvenligt. Den kollektive forsyning kunne også styrke det lokale erhvervsliv i de tilfælde, hvor der blev lagt en naturgasledning, som kunne være attraktiv for industrivirksomheder. I slutningen af 90’erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten og naturgasselskaberne i flere omgange hjulpet de nødlidende værker med støtte. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.”